Sonova lancerer konkurrent til GN's Jabra Enhance Plus

Schweiziske Sonova har torsdag lanceret Sennheiser Conversation Clear Plus, som er ørepropper med hørefremmende teknologi, og dermed en konkurrent til GN’s Jabra Enhance Plus. 
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, begynder at sætte tempo på sit træk ind i markedet for headsets og ørepropper gennem overtagelsen af tyske Sennheisers forbrugerdivision.

Selskabet lancerer torsdag officielt Sennheiser Conversation Clear Plus, der er ørepropper med hørefremmende teknologi - meget lig danske GN’s fusionsprodukt Jabra Enhance Plus, som det nye Sonova-produkt dermed bliver en konkurrent til.

”Lanceringen markerer en vigtig milepæl for Sonovas forbrugerhøredivision ved at etablere en ny kategori af tidlige høreløsninger for forbrugerne,” skriver Sonova i en meddelelse torsdag morgen.

GN’s Jabra Enhance Plus, som sælges hos en række private aktører som Amazon og supermarkedskæden Costco, men også er en del af den nyligt oprettede salgskanal for høreapparater i håndkøb i USA - såkaldt over the counter (OTC) - er udviklet i samarbejde mellem GN Hearing og GN Audio.

Idéen med produktet er netop at udvide markedet og få folk til at indlede behandling af potentielle høretab på et tidligere stadie.

Og det er netop samme øvelse, som Sonova forsøger at gennemføre med overtagelsen af Sennheisers forbrugerdivision og udviklingen af det nye produkt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også