Sonova køber kinesisk klinikkæde
![Foto: Sonova / PR](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article14322708.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7mdcpqma981pusdsnn2.jpg)
Schweiziske Sonova, som er er verdens største producent af høreapparater og konkurrent til danske GN og Demant, køber den kinesiske audiolog-klinikkæde Hysound Group.
Det meddeler Sonova fredag morgen.
Med købet øger Sonova sin direkte adgang til forbrugerne på det kinesiske marked markant, fremhæver Sonova.
Kæden omfatter 200 klinikker spredt over 20 provinser og flere end 70 byer i Kina, som Sonova betegner som et marked i hurtig vækst for høreapparater.
Hysound har 650 ansatte og en omsætning, der svarer til 32 mio. schweizerfranc.
Overtagelsen af kæden ventes gennemført i anden halvdel af Sonovas regnskabsår for 2022/23.