Økonomisk usikkerhed neutraliserer ophobet efterspørgsel på høreapparater

Lav forbrugertillid og høj inflation rammer Demants forretning i USA, ifølge Demant-topchef Søren Nielsen.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
af marketwire

Demant kom ikke helt op på i det ventede gear rent indtjenings- og vækstmæssigt i første halvår, og det skyldtes blandt andet lidt mindre gang i det vigtige amerikanske marked end forudset.

Så på trods af en meget stor stykvækst i engrosforretningen for høreapparater og høj vækst i salget af diagnostiske instrumenter blev udviklingen holdt nede af afventende forbrugere, der særligt gik ud over detailforretningen, Hearing Care.

Den del omsatte i første halvår for 3932 mio. kr. mod ventet 4070 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Demant selv inden regnskabet.

Usikre økonomiske udsigter, en rekord lav forbrugertillid og høj inflation er elementer, der har bidraget til usikkerhed blandt forbrugerne, og derfor er den ventede ekstra effekt fra ophobet efterspørgsel efter coronanedlukningerne blevet absorberet.

”Vi har set det amerikanske marked udvikle sig svagere, end vi havde ventet,” siger Søren Nielsen, der er adm. direktør hos Demant, til Marketwire.

”Den usikkerhed, der nu er om den økonomiske fremtid, ser ud til at neutralisere den effekt, vi havde regnet med fra pent up-demand,” fortsætter han.

Han peger på, at der til gengæld har været et stort løft på de nye markeder, hvor coronapandemien udhulede forretningen gevaldigt.

Og også hos de offentlige salgskanaler i Storbritannien og USA – NHS og VA – er salget steget pænt efter tunge dyk i coronatiden. De to er dog stadig ikke kommet helt op på det ventede niveau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også