GN og Demant tabte lidt terræn hos amerikanske veteraner i februar

De danske høreapparatproducenter tabte tærræn til amerikanske konkurrenter hos veteraner.
Foto: GN Store Nord / PR
Foto: GN Store Nord / PR
af marketwire

Både GN Hearing og Demant tabte en smule markedsandel i den offentlige amerikanske salgskanal for høreapparater, Veterans Affairs (VA), i februar.

Det viser de seneste tal fra VA, der er offentliggjort i weekenden.

Målt på andelen af det samlede salg faldt GN Hearings markedsandel i februar til 8,3 pct. fra 8,5 pct. i januar, mens Demants markedsandel bakkede til 14,5 pct. fra 14,8 pct.

Vinderne blev det privatejede amerikanske selskab Starkey og verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, der er også er klar markedsleder hos VA.

Sidstnævnte øgede sin markedsandel til 52,8 pct. fra 51,9 pct. i januar, og Starkey øgede sin andel til 16,9 pct. fra 16,7 pct.

Sivantos, der er en del af fusionsselskabet WS Audiology sammen med danske Widex, så sin andel falde til 7,6 pct. fra 8,2 pct. i januar.

Sivantos tog et ordentligt hop i markedsandelen i november efter lanceringen af Signia Pure Charge & Go AX og Signia Insio AX i salgskanalen i forbindelse med lanceringsvinduet den 1. november.

Inden da var markedsandelen 4,9 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også