MedWatch

Bank: Ophobet efterspørgsel kan løfte Demants vækst over langsigtet mål

Høreapparatsektoren kan se frem til fortsat medvind efter coronakrisen, hvor en ophobet efterspørgsel efter høreapparater vil påvirke salget i en længere periode, forudser norske DNB.

Foto: Demant / PR

Norske DNB løfter dagen efter Demants kapitalmarkedsdag i København mandag sin anbefaling af aktien til "køb" fra "hold", mens kursmålet fastholdes på 400 kr.

Det hænger primært sammen med, at den ophobede efterspørgsel, som præger markedet for høreapparater efter coronakrisen, kan skubbe mere til væksten, end det er afspejlet i Demants langsigtede forventninger.

Demant anslog på kapitalmarkedsdagen, at det drejer sig om omtrent 3,7 mio. høreapparater for industrien som helhed, der ikke er blevet tilpasset i løbet af nedlukningerne i 2020 og 2021.

"Ifølge vores beregninger kan det, hvis 50 pct. af den ophobede efterspørgsel udløses, løfte enhedsvæksten i markedet med cirka 4 pct.point i 2022. Vi gør opmærksom på, at de langsigtede mål ikke reflekterer en udløsning af den ophobede efterspørgsel på kortere sigt," skriver DNB i et analysenotat.

"Derfor kan omsætningsvæksten i 2022 og endda 2023 ende i den høje ende af eller over målsætningen, hvis den ophobede efterspørgsel udløses," fortsætter banken, der selv estimerer en salgsvækst på 11 pct. i lokale valutaer næste år.

Demants langsigtede mål, som blev præsenteret i forbindelse med mandagens kapitalmarkedsdag, lyder på en årlig vækst på 7-10 pct. i lokale valutaer.

Heraf skal 6-8 pct. komme organisk, mens 1-2 pct. ses som akkvisitiv vækst.

Og den ophobede efterspørgsel kan meget let blive udløst over de kommende år - 2022 og 2023, vurderede Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant, i et interview med Marketwire i forbindelse med forrige uges messe hos den europæiske brancheforening for audiologer, Europäische Union der Hörakustiker (EUHA), i Hannover i Tyskland.

"Jeg tror, at det kommer til at tage lidt lang tid. Erkendelsen af, at man har et høretab, kan godt tage tid, hvis man ikke er så eksponeret for almindelig social omgang i en større grad. I Danmark er det jo en helt særlig situation lige nu, hvor vi kan mødes alle dem, vi har lyst til, gå på restaurant og ikke bruge mundbind. Men det er man jo rigtig langt fra mange steder," forklarede Demant-direktøren.

Mere fra MedWatch

CHMP godkender seks lægemidler

Det europæiske lægemiddelagenturs ekspertkomite har på dets møde i oktober indstillet til, at seks nye lægemidler sendes på markedet i Europa – heriblandt et middel baseret på Genmabs teknologi. Samtidig anbefaler komiteen, at ti lægemidler kan bruges på nye måder.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier