GN-formand ser samspil mellem divisioner som en fordel

Formand for GN Store Nord mener, at koncernens to divisioner kan drage fordel af hinanden. Det gælder særligt inden for teknologi- og produktudvikling. Det skriver Dagbladet Børsen.
Foto: GN Store Nord / PR
Foto: GN Store Nord / PR

På trods af væsentlige forskellige mellem GN Store Nords to divisioner, GN Hearing og GN Audio, mener koncernens formand, Per Wold-Olsen, at de to ben kan drage unik fordel af hinanden. Det gælder særligt i forhold til teknologi- og produktudvikling.

Det skriver Dagbladet Børsen.

"Vi skal være teknologidrevne, og en del af den teknologi, vi bruger og udvikler på audiosiden, kan høreapparatsiden nyde godt af og omvendt. Vi har hele tiden sagt, at vi tror, at disse teknologier og to markeder på et eller andet tidspunkt vil opleve synergier," fortæller Per Wold-Olsen til Børsen efter onsdagens generalforsamling.

Forskellen på de to divisioner er ellers blevet særlig tydelig det seneste år med coronavirus, hvor høreapparatproducenten GN Hearing har haft det svært, mens headsetdivisionen GN Audio modsat har oplevet stor vækst.

I 2020 oplevede GN Hearing således en nedgang i omsætningen på 26 pct. samt en organisk vækst på minus 24 pct., mens GN Audio oplevede en toplinjevækst på 40 pct. og en positiv organisk vækst på 42 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også