GN lancerer høreapparat med mikrofon i øret

Nyt høreapparat fra GN Hearing repræsenterer ifølge virksomheden en teknologisk landvinding i branchen, som GN har arbejdet på i ti år.
Foto: GN / PR
Foto: GN / PR

GN Hearing er fra 27. august klar med et helt nye høreapparat, Resound One, der adskiller sig fra andre produkter på markedet ved at have en mikrofon i enheden, der placeres i øregangen hos brugeren.

Det er ifølge selskabet første gang i branchen, at sådan et produkt sendes på markedet.

Til Berlingske Business beskriver adm. direktør Gitte Aabo det som en "kæmpe, teknologisk landvinding"

"At have en mikrofon i øret lige ved siden af en højttaler har i årevis været en udfordring for industrien. GN har arbejdet på det i ti år. Mange andre har gjort det samme og måttet opgive. Grunden til, at det er vigtigt, er, at 80 procent af de høreapparater, der sælges i dag, har mikrofonen siddende bag øret. Dermed tilsidesætter man helt det ydre øre, som har en afgørende rolle i måden, som vi opfatter lyd på – og den er lige så individuel som fingeraftryk," siger hun til avisen.

Produktet lanceres i versioner med genopladelige og ikke-genopladelige batterier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også