Apple smider høreapparatfunktioner ind i Airpods

Apple vil i forbindelse med en kommende opgradering få høretelefonerne Airpods til at minde mere om høreapparater. Dermed bevæger it-selskabet sig for alvor ind på markedet, selvom Airpods endnu ikke må markedsføres som egentlige høreapparater.
Foto: ROBYN BECK/AFP / AFP
Foto: ROBYN BECK/AFP / AFP

Apples høretelefoner Airpods får snart en opgradering i forbindelse med et nyt styresystem, der skal gøre det muligt at bruge dem mere som høreapparater.

Det skriver Børsen.

Opgradering vil gøre det muligt for Airpods at forstærke bløde lyde, justere frekvenser til den individuelle hørelse, når der lyttes til musik eller ses film, så lyden bliver mere klar, og så vil den gøre svage stemmer tydeligere, hvilket alt sammen beskrives som "typiske høreapparatfunktioner."

Apple har siden 2014 samarbejdet med store høreapparat-producenter, ved at give dem adgang til, at lyd kunne streames direkte fra Apples Iphone og over i høreapparaterne, men med den nyeste opdatering bevæger Apple sig for alvor ind på markedet.

"På kort sigt venter vi en beskeden effekt, da apparaterne endnu ikke må markedsføres til høretab, og det ser ud til, at lovgivningen bliver forsinket. På mellemlang sigt ser vi en gradvis risiko for industrien, da det indikerer, at det nuværende oligopol i høreapparatmarkedet ikke får lov at være i fred for evigt," skriver Lisa Bedell Clive, aktieanalytiker i det amerikanske finanshus Bernstein, i en kommentar ifølge Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også