Høreapparatgiganter kæmper med et svundent marked

Salget af høreapparater falder i takt med, at coronavirus spreder sig i verden, skriver dagbladet Børsen.
Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Markedet for den danske høreapparatproducent Demant er stort set forsvundet de seneste to uger, men selskabet forsøger at komme igennem coronakrisen uden fyringer.

Det skriver Børsen.

Coronavirusset rammer især den ældre del af befolkningen, der samtidig er Demants største kundegruppe. Selskabet kan se, at nedgangen i salget følger coronaepidemiens indtog ifølge avisen.

"Vi må konstatere, at markedet i Europa for de produkter, vi sælger, stort set er totalt forsvundet i løbet af 14 dage. Vi er ved at rebe sejlene på skibet og gå i nødposition, havde jeg nær sagt. Vi skal nok overleve, men det bliver ikke kønt de næste måneder," siger Søren Nielsen, der er administrerende direktør for Demant, til Børsen.

Globalt kommer over halvdelen af høreapparater fra danske producenter som Demant, GN Hearning og WS Audiology. Selskaberne omsætter sædvanligvis for over 30 mia. kr.

Demant måtte forrige søndag suspendere sine forventninger for 2020.

Hverken Demant eller WS Audiology har dog planer om fyringsrunder. Demant oplyser, at selskabet vil forsøge at komme igennem coronakrisen med hjælpepakker og eksisterende ordninger.

GN Hearing meddeler, at selskabet ikke trækker sine forventninger for 2020 tilbage, og at tallene er uden en forventet påvirkning af coronaepidemien, skriver Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også