Vitasim modtager "betydelig" seed-investering

Nu skal selskabets VR-røntgensimulator lanceres internationalt. 
Foto: Vitasim /PR
Foto: Vitasim /PR

Når fremtidens læger, radiografer og sygeplejesker skal uddannes, så kan det meget vel være med Vitasims VR-teknologi. 

Nu har Vitasim skikret sig en ”betydelig seed-investering” fra folkene bag softwarevirksomheden Innopixel. 

Det skriver Vitasim i en pressemeddelelse uden at uddybe beløbets størrelse. 

Vitasim har udviklet en VR-røntgensimulator, og den tilbyder virtuel træning for radiografer, så uddannelsesinstitutioner kan give røntgenuddannelse til studerende, før de møder rigtige patienter i sundhedsvæsenet. 

”For os er denne investering mere end bare kapital. Vores mål er et produkt, der sikrer høj faglighed og fleksibel træning for studerende i et risikofrit miljø, hvilket i sidste ende øger patientsikkerheden. Denne investering giver os nu mulighed for at udvide vores drømme og visioner ud over Danmarks grænser,” siger Rune Jensen, stifter og adm. direktør i Vitasim.

”Vores nye investor bidrager ikke kun med økonomisk støtte, men også med et omfattende internationalt netværk, som vil fremskynde vores rejse ind på de internationale markeder,” fortsætter han. 

Konkret vil Vitasim lancere VR-røntgensimulatoren internationalt i 2024, mens flere skoler ifølge Vitasim selv allerede har besluttet at implementere VR-røntgensimulatoren i undervisningen fra januar 2024. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også