Novo-chef bliver finansdirektør i modekoncern

Bestseller-koncernen henter ny direktør hos Novo Nordisk.
Foto: Bestseller PR
Foto: Bestseller PR

Den danske tøjgigant Bestseller får ny finansdirektør, der skal arbejde tæt sammen med ejeren, Anders Holch Povlsen.

Til posten er valgt Thomas Børglum Jensen, der kommer med 10 års international erfaring fra Novo Nordisk. Han har i den koncern bl.a. været chef for divisioner i både Malaysia og Schweiz - og er netop nu CFO i en stabsdivision hos Novo Nordisk.

Det skriver Finans.dk.

Thomas Børglum Jensen tiltræder 1. august i den familieejede storkoncern Bestseller, der rummer en lang række modemærker og 3.000 butikker i 38 lande.

Om ansættelsen af Thomas Børglum Jensen udtaler Anders Holch Povlsen, der både er tøjkoncernens adm. direktør og ejer:

»Thomas har nogle store sko at fylde ud, men jeg er sikker på, at han er den rigtige person til det. Og jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham - forhåbentlig i mange år fremover,« siger Anders Holch Povlsen, der både er tøjkoncernens adm. direktør og ejer, til Finans.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også