Det bliver værre og værre år for år.

Store mængder forskningspapirer, der er det rene humbug, finder vej til videnskabelige magasiner og præsenteres som ægte forskning hvert år.

I 2023 måtte videnskabelige magasiner trække 10.000 forskningspapirer tilbage, og det er første gang, at tallet har været så højt.

Men videnskabsmænd advarer om, at det måske kun er toppen af isbjerget, vi ser.

Det er avisen The Guardian, der skriver om det storstilede falskneri, som kaldes en international skandale.

Det er normalt, at forskere indsender deres forskningsresultater til velansete magasiner inden for deres fag. Så udbredes resultaterne til andre videnskabsmænd og forskere, og så kan der ske udvikling.

Men hvis magasinerne bringer falsk forskning, kører det skævt, og det er det, der i stigende grad sker.

”Situationen er ved at blive rystende,” siger professor Dorothy Bishop fra Oxford University til avisen.

”Omfanget af falske papirer skaber alvorlige problemer for videnskaben. På mange felter er det svært at opbygge en akkumulerende tilgang til et emne, fordi vi mangler et solidt fundament af troværdigt arbejde. Og det bliver værre og værre.”

The Guardian skriver, at problemerne har rod i Kina. Unge læger og videnskabsmænd skal have forskning trykt i videnskabelige magasiner for at blive forfremmet.

Der er ifølge avisen en række ”skyggeorganisationer”, kendt som ”papirmøller”, der fabrikerer papirer, som kan trykkes i magasinerne.

Denne praksis har bredt sig til Indien, Iran, Rusland og tidligere sovjetrepublikker.

Flere og flere unge forskere bruger forfalsket forskning til at fremme deres karrierer.

Magasinerne burde egentlig fange forkert forskning, når papirerne tjekkes, men redaktører kan bestikkes.

Nogle ”papirmøller” har også formået at få deres egne folk ansat som gæsteredaktører på magasiner.

”Redaktører opfylder ikke deres roller ordentligt. De, der skal tjekke papirerne, gør ikke deres arbejde. Og nogle bliver betalt store summer,” siger professor Alison Avenell fra Aberdeen University til The Guardian.

Avisen skriver, at den falske forskning ved første øjekast kan ligne en ægte artikel. Der bruges rigtige navne på for eksempel gener, men de bliver så bare brugt tilfældigt og sat ind i fiktive tabeller.

Hvad der er værre, er, at den falske forskning kan overføres til databaser, der bruges af måske sundhedsindustrien.