Novo Nordisk sagsøger amerikanske apoteker for at sælge urene udgaver af populært fedmemiddel

Novo Nordisk lægger sag an mod Wells Pharmacy i USA og genindsender et søgsmål mod Brooksville Pharmaceuticals. 
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Novo Nordisk lægger sag an mod Wells Pharmacy i USA og genindsender et søgsmål mod Brooksville Pharmaceuticals. Det sker, efter at det danske medicinalselskab har fundet frem til, at de sælger urene udgaver af det populære fedmemiddel Wegovy.

Det skriver Reuters.

Novo Nordisk har testet prøver af fedmemidlet fra apotekerne og er i den forbindelse kommet frem til, at midlerne er urene - i nogle tilfælde med op til 33 pct. Det indebærer blandt andet fundet af et middel kaldet BPC-157 i prøverne fra Wells, skriver Reuters.

Begge sager er indberettet i den amerikanske stat Florida. Novo Nordisk lagde første gang sag an mod Brooksville i juli.

Det har ikke været muligt for Reuters at få en kommentar fra de to kæder.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, forbød brug af BPC-157 i sammensatte lægemidler i september, da det kunne være skadeligt for mennesker.

De sammensatte versioner af Wegovy testet fra Brooksville var ifølge Novo også mindre potente end annonceret, hvor en prøve viste at være mindst 19 pct. svagere end angivet.

Novo har allerede anlagt 12 retssager mod medicinske kurbade, vægttabsklinikker og apoteker, der tilbyder produkter, der hævder at indeholde Semaglutid, der er det aktive stof i Wegovy samt i diabetesbehandlingen Ozempic.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også