Israelsk biotekkoncern leverer positive fedmedata – aktien eksploderer

Epitomee, der blandt andet ejes af schweiziske Nestlé, håber at kunne bringe sit produkt på markedet i USA allerede i 2024.
Epitomees kapsel indtages oralt, og nede i maven opløses den, hvorefter dens indhold af polymer-korn suger mavens væske til sig og udvides 100 gange.
Epitomees kapsel indtages oralt, og nede i maven opløses den, hvorefter dens indhold af polymer-korn suger mavens væske til sig og udvides 100 gange.
af MarketWire

Israelske Epitomee Medical så mandag sin aktie eksplodere på børsen i Tel Aviv med en stigning på 80 pct.

Aktien blev handlet i vejret, da biotekkoncernen fortalte, at kliniske forsøg i USA med en pille viste øget vægttab sammenlignet med patienter, som fik placebo.

Det skriver Bloomberg News.

I alt deltog 279 patienter fra ni klinikker i studiet.

Epitomees kapsel indtages oralt, og nede i maven opløses den, hvorefter dens indhold af polymer-korn suger mavens væske til sig og udvides 100 gange. Det skaber et pres i mavesækken og øger mæthedsfornemmelsen, forklarer mediet Israel21c.

Kapslens eksterne materiale opløses af ph-værdien i tarmene, mens polymer-kornene forlader kroppen ”naturligt”.

Epitomee, der blandt andet ejes af schweiziske Nestlé, håber at kunne bringe sit produkt på markedet i USA allerede i 2024.

Aktien i Novo Nordisk er også den senere tid eksploderet, hvilket har sendt den op forbi luksusvarekoncernen LVMH som Europas mest værdifulde selskab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også