Novo Nordisk-insidere sælger aktier for 29 mio. kr.

Kasim Kutay, Mike Doustdar og Ludovic Helfgott har solgt ud af deres aktier i Novo Nordisk.
Ansvarlig for sjældne sygdomme hos Novo Nordisk, Ludovic Helfgott, er blandt de insidere, der efter kvartalsregnskabet torsdag har solgt aktier i medicinalselskabet. | Foto: Pr / Novo Nordisk
Ansvarlig for sjældne sygdomme hos Novo Nordisk, Ludovic Helfgott, er blandt de insidere, der efter kvartalsregnskabet torsdag har solgt aktier i medicinalselskabet. | Foto: Pr / Novo Nordisk
af marketwire

En række ledende personer i medicinalselskabet Novo Nordisk har oven på torsdagens regnskab for andet kvartal solgt ud af aktierne i selskabet for samlet omtrent 29 mio. kr.

Det fremgår af en insidermeddelelse fredag eftermiddag.

Kasim Kutay, der er medlem af bestyrelsen hos Novo Nordisk, har solgt 276 amerikanske ADR’er for samlet 346.000 kr., og Maha Kutay, der er nærstående til førstnævnte, har solgt 1396 aktier for samlet 1,7 mio. kr.

Samtidig har Maziar Mike Doustdar, som er chef for området International Operations hos det danske medicinalselskab, afhændet 5321 aktier for samlet 6,6 mio. kr.

Ludovic Helfgott,der er chef for området for sjældne sygdomme, har solgt 6432 aktier for 8 mio. kr., og endelig har Camilla Sylvest, der er kommerciel strategidirektør hos Novo Nordisk, skilt sig af med 10.000 aktier, der er solgt for samlet 12,4 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også