Gubra sat fri på børsen: Stabiliseringsperioden er slut

Den børsnoterede biotekaktie er faldet marginalt siden sin børsnotering fra kurs 110 kr. til en lukkekurs på 108,60 kr. fredag.
Foto: Gubra / Pr / Thomas Muus
Foto: Gubra / Pr / Thomas Muus
af marketwire

Stabiliseringsperioden er slut for Gubra, der dermed sættes helt fri på børsen.

Det fremgår af en række meddelelser fredag

Den børsnoterede biotekaktie er faldet marginalt siden sin børsnotering fra kurs 110 kr. til en lukkekurs på 108,60 kr. fredag.

Og SEB har da også måtte træde til fra tid til anden og har købt nogle af de aktier, der var del af overtildelingen, tilbage.

Det skete særligt under børsdebuten den 30. marts, hvor SEB agerede bagstopper og købte 261.580 Gubra-aktier til en pris 110 kr.

I alt har SEB købt 313.752 aktier tilbage i markedet siden noteringen, og udnytter altså vertildelingen på op til 681.818 aktier delvist med 368.066 aktier.

Det samlede udbud i forbindelse med noteringen lander dermed på lidt over 4,9 mio. aktier, svarende til et samlet aktiesalg på 540,5 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også