Finanshus bekymret for aktiefrasalg i Lundbeck

Jefferies er bekymret for, at flere vil følge ATP's eksempel og sælge Lundbeck-aktier.
Foto: Lundbeck / PR
Foto: Lundbeck / PR
Af marketwire

Lundbeck har fået sænket sit kursmål til 27 kr. fra 35 kr. af Jefferies.

Det fremgår af en analyse fra finanshuset.

Jefferies er blandt andet bekymret for, at flere vil følge ATP's eksempel, da pensionskassen har solgt hele sin andel på 1,14 pct. af aktierne på grund af utilfredshed med opdelingen af aktierne i A- og B-klasser i juni.

"Siden meddelelsen er de danske investorers aktieposter faldet med yderligere 0,13 pct., og vi er bekymrede for, at denne tendens kan fortsætte," skriver aktieanalytiker hos Jefferies Rosie Turner i analysen.

Samtidig gentages anbefalingen "hold".

Finanshuset bemærker samtidigt, at branchefællen Karuna Therapeutics viste uventet stærke P3-data for midlet KarXT til behandling af skizofreni med en rimelig bivirkningsprofil.

Behandling af skizofreni er et fokusområde for Lundbeck, der udgør cirka 20 pct. af selskabets salg. Det bekymrer dog ikke Jefferies videre, da markedet er relativt stort, fremgår det.

Lundbecks B-aktie lukkede mandagens handel i et plus på 1,9 pct. til 26,21 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også