Få det fulde overblik over Bavarian Nordics regnskab

Højere omsætning men større underskud er onsdagens overskrifter om Bavarian Nordic, som fortsat har sin koppevaccine i højsædet både produktions- såvel som afsætningsmæssigt.
Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix

Efter hele seks opjusteringer i løbet af året har Bavarian Nordic i dag offentliggjort andet kvartals resultater – i denne omgang uden at rykke på forventningerne til årets samlede resultater.

Få overblikket over dagens Bavarian-historier her:

I store træk er det salget af rejsevaccinerne Encepur og Rapipur, der driver omsætningen, som er højere end samme periode sidste år, mens udgifter til forskning og udvikling alligevel trækker resultatet for andet kvartal ned i et minus på 237 mio. kr.

Bavarian Nordics omsætning vokser – men det samme gør underskuddet

Til MedWatch fortæller Bavarian Nordics finansdirektør, Henrik Juuel, at mange selskaber i farmabranchen forholder sig afventende med hensyn til at indgå et partnerskab om RSV-vaccinekandidaten MVA-BN RSV, men at Bavarian selv overvejer at markedsføre den.

Bavarian Nordic: Farmabranchen holder øje med RSV-kandidat – men det bliver kun dyrere med tiden

Sydbanks Bavarian-analytiker, Søren Løntoft Hansen, ser i anledning af regnskabet bort fra, hvordan koppevaccinen præsterer og retter i stedet fokus mod to mindre omtalte vacciner.

Sydbank: Salg af mindre omtalte vacciner overrasker positivt i Bavarian-regnskab

For Bavarians vedkommende fylder koppevaccinen dog stadig pænt, og det kommer den ifølge Henrik Juuel til at blive ved med at gøre, for selskabet er stadig i forhandlinger med flere lande om at afsætte vaccinen.

Bavarian lukker fortsat aftaler om koppevaccine

I forlængelse deraf offentliggjorde Bavarian i dag, at selskabet har indgået en aftale med den pan-amerikanske sundhedsorganisation PAHO om sikre lande i Latinamerika og Caribien adgang til koppevaccinen.

Bavarian indgår vaccineaftale for Latinamerika og Caribien

Af mangel på produktionskapacitet har Bavarian for nuværende rykket sin produktion af RSV-vaccinen til udlandet for i stedet at rette sine kræfter mod produktion af koppevaccinen, fortæller Henrik Juuel til MedWatch.

Abekopper skubber produktion af Bavarians RSV-vaccine fra Danmark til udlandet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også