Amerikansk biotekselskab stiger voldsomt efter milliardaftale med GSK

Alector-aktien stiger 39,1 pct. i formarkedet til 31,20 dollar på børsen i New York.
Foto: CARLO ALLEGRI/REUTERS / X90181
Foto: CARLO ALLEGRI/REUTERS / X90181
AF RITZAU FINANS

Det amerikanske biotekselskab Alector stiger til vejrs i formarkedet, efter at selskabet har indgået en aftale med Glaxosmithkline på 2,2 mia. dollar - svarende til 13,8 mia. kr. - til udviklingen af behandlinger mod sygdomme som Parkinsons og Alzheimers, skriver Bloomberg News.

Som led i aftalen vil Alector modtage 700 mio. dollar fra den britiske koncern med mulighed for at modtage yderligere 1,5 mia. dollar i fremtiden, hvis behandlingerne er en succes.

Behandlingerne er en del af et fremstormende forskningsområde, hvor kroppens eget immunforsvar skal indgå i kampen mod sygdommene.

Konkret vil forskerne bag forsøge at fremprovokere en øget produktion af proteinet proganulin, der hjælper kroppen med at regulere sit immunrespons, skriver Bloomberg News.

Alector-aktien stiger 39,1 pct. i formarkedet til 31,20 dollar på børsen i New York.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også