Novavax starter fase-3-studier med coronavaccine
![Foto: INTS KALNINS/REUTERS / X02120](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12656603.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7dtrv15ulax1fzotr5lp.jpg)
Efter forsinkelser ad to omgange har det amerikanske medicinalselskab Novavax nu begyndt et stort fase-3-studie med sin covid-19-vaccine.
Studiet omfatter op til 30.000 frivillige personer på tværs af 115 lokationer i USA og Mexico, oplyser selskabet mandag.
Novavax halter med sin vaccine tidsmæssigt bagefter de coronavacciner, som Pfizer og Moderna står bag.
Pfizer har fået sin vaccine godkendt i både USA og Europa, mens Moderna har fået godkendelse i USA og venter at få afklaring i Europa i starten af januar.
Ligesom rivalerne har Novavax dog allerede indgået foreløbige leveranceaftaler med flere lande forud for de endelige forskningsresultater og den efterfølgende markedsføringsgodkendelse.
Selskabet regner med at få foreløbige data fra fase 3-studiet i første kvartal af 2021.
Trods starten af senfasestudierne falder aktien i Novavax mandag fra åbningen med 2,5 pct., men det skal dog ses i lyset af en eksplosiv stigning foreløbigt i år på 3067 pct.
Finanshus ser Pfizer og Modernas vacciner virke mod ny covidvariant
Coronavaccinerne giver verdens hackere blod på tanden
Bavarian Nordic skubber stort vaccinestudie: Risikoen er for stor i 2021
Relaterede artikler
Coronavaccinerne giver verdens hackere blod på tanden
For abonnenter