Region sender sygehusbyggeri i udbud

Totalenterprisen for byggeriet af første del af det nye universitetshospital i Odense er nu sendt i EU-udbud, og regionen forventer at indgå en aftale i begyndelsen af 2018.
Illustration af det kommende Odense Universitetshospital, der forventes færdig i 2022.
Illustration af det kommende Odense Universitetshospital, der forventes færdig i 2022.

Region Syddanmark har onsdag indledt første del af det EU-udbud, der skal munde ud i valget af en entreprenør, der får ansvar for at færdigprojekterer det nye universitetshospital i Odense og sikre, at sygehuset står klar i slutningen af 2022.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

"Op til udbuddet har vi været i tæt dialog med en lang række entreprenører både fra Danmark og fra udlandet. Vi fornemmer, at der er stor interesse for projektet, og vi inviterer alle interesserede entreprenører til informationsmøde i næste uge, hvor vi fortæller om udbuddet," siger Karsten Uno Petersen (S), formand for Region Syddanmarks innovationsudvalg.

Nu venter en prækvalifikationsfase, hvor regionen vil sætte navn på, hvilke entreprenører man vil forhandle videre med frem mod en forventet aftale i begyndelsen af 2018.

Totalenterprise-udbuddet af Nyt OUH deles i tre store klumper: Vidensaksen, behandlingsbygningerne og klyngerne, og det aktuelle udbud dækker byggeriet af vidensaksen og behandlingsbygningerne.

Udbuddet af de såkaldte klynger på det nye sygehus forventes at være klar i begyndelsen af september i år.

 Nyt OUH overskrider budgettet mindre end først antaget

 400 mio kr barberet af overprisen for supersygehus

 Region Syddanmark overvejer samarbejde med Novo om nyt diabetescenter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også