Der skal snart til at diskuteres nye muligheder inden for risikodelings-programmer. I hvert fald på, hvis det står til formanden for sundhedsudvalget, Liselott Blixt (DF). Hun har i et spørgsmål til ministeren anmodet om, at der bliver redegjort for arbejdet med risikodelings-programmer. Det er programmer hvor medinalselskaberne og det offentlige sundhedssystem deler udgifterne til medicin. Det skriver Dagens Pharma.

Indtil videre har den slags risikodelings-programmer været implementeret i en lang række lande, men med varierende effekt. Blandt andet i England har NICE (det britiske medicinsprioriteringsinstitut) rendt ind i problemer, fordi parametrene for, hvornår henholdsvis medicinalindustrien og det offentlige skulle betale, var for løst definerede. Det hvilede blandt andet på, hvor effektivt medicinen virkede.

Jakob Kjellberg der er sundhedsøkonom hos det nationale institut for kommunernes og regionernes analyse og forskning (KORA) har forsket i risikodelings-programmerne, og fortæller, at de på mange måder er et forældet værktøj. Det betyder dog ikke, at det ikke kan gøres bedre på sigt. Det ligger op til et mere værdiladet sundhedsystem, og derfor mener han også, at Liselott Blixts spørgsmål er fremsynet.

»Idéen bag risikodelings-programmerne falder fint i tråd med den nye trend i sundhedsvæsenet om, at man skal kigge meget mere på, hvor meget værdi behandlingen giver den enkelte patient. Derfor kan nogle af programmernes elementer meget vel få en renæssance.«