KRIS fortsat under beskydning for prisprioritering

Det er ikke kun medicinalvirksomheden Eli Lilly, der mener, at KRIS skæver til prisen, når rådet skal give sine anbefalinger. Nu melder endnu en kritisk røst sig i prisprioriteringskoret.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det holder ikke, når Koordineringsrådet for ibrugtagning af Sygehusmedicin (KRIS) ikke har pris som et parameter, når de anbefaler lægemidler. Det mener Eli Lilly, der nu bakkes op af endnu en aktør.

Ifølge Dagens Pharma tror DECV (Dansk Esophagus-, Cardia og Ventrikel-cancergruppe), der stod bag ansøgningen om Lillys kræftlægemiddel Cyramza til KRIS, heller ikke på, at der ikke bliver skævet til pris.

”KRIS hævder, at det kigger på effekt versus bivirkninger og ikke skeler til økonomien. Lige præcis i tilfældet med ramucirumab, er der ikke det misforhold mellem effekt og bivirkninger. Ramucirumab er dokumenteret som 2. linje behandling til patienter med mavekræft. Så jeg vil snarere tænke, at KRIS ikke anbefaler lægemidlet, fordi det synes, at effekten er for beskeden i forhold til prisen på lægemidlet. Men det kan man ikke melde ud, da KRIS’ kommissorium siger, at man ikke skeler til økonomien. Men det synes jeg, man må betvivle,” siger onkolog Lene Bæksgaard, der på vegne af DECV skrev ansøgningen, til Dagens Pharma.

 Lilly beskylder KRIS for prisprioritering 

 Mange danskere vil inddrage pris ved medicingodkendelser

 Politisk medicinløfte under tv-duel  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også