Medie: Forskningsmidler på OUH brugt på middage og iPhones

Flere læger på Odens Universitetshospital har købt middage og Apple-produkter uden at kunne redegøre for formålet med deres indkøb.
Foto: Medic OUH
Foto: Medic OUH

En aktindsigt foretaget af TV2 i mere end tusind bilag fra forskningskonti på Odense Universitetshospital viser nu, at flere læger har brugt forskningsmidler på blandt andet at købe middage, rejser, iPhones og iPads.

Ifølge TV-stationen er der blevet købt ind for mere end 650.000 kr., uden at der er redegjort for formålet med indkøbene.

"Det er så mange penge, som man ikke har redegjort for, så er der jo en risiko for, at pengene har været brugt til private formål og dermed helt i strid med reglerne," siger juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

Blandt andet skal en af landets førende kræftlæger fra år 2009-2012 have spist og drukket for 17.707 kr. til fem forskellige middage, hvor formålet ikke er angivet, ligesom der generelt er blevet købt iPads for 113.807 kr., iPhones for 75.250 kr. og Macbooks for 121.846 kr. Kun i to tilfælde er der blevet redegjort for købet af iPads, der skulle bruges til forskningsrelateret arbejde.

 Rigshospitalet undlod at undersøge omfang af snyd

 Politi: Forskningsmidler brugt på rejser, mad og luksus

 Overlæge tiltales for svindel for 2,8 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også