Novo-hæder til tidligere verdensmester

En tidligere eliteroer, som nu er professor og overlæge på Rigshospitalet, modtager dette års Marie og August Krogh Prisen. Det er en af de fornemmeste medicinske priser i Danmark.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

I 1970 blev Niels H. Secher verdensmester i roning. Nu, 35 år senere, modtager han hæder for en ganske anden bedrift.

I hans virke som professor og overlæge på Rigshospitalet har han nemlig udviklet nye metoder til at måle blodtab. Det er vigtig viden, når blødende patienter indlægges til behandling efter for eksempel et trafikuheld.

Det modtager han nu Marie og August Krogh Prisen for, skriver Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.

Prisen uddeles af Novo Nordisk Fonden og Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber. Med prisen medfølger 250.000 kr., hvoraf de 100.000 kr. er en personlig pris, mens resten går til forskning.

”Tildelingen af Marie og August Krogh Prisen til Niels Secher er velvalgt, fordi han på fornemste vis har videreført forskningstraditionen fra disse, vores måske største fysiologiske forskere. Med sin store forskningsproduktion er Niels Secher i dag en mastodont i dansk anæstesiologi og anæstesiologisk/ fysiologisk forskning,” udtaler Peter Schwarz, formand for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber.

Niels H. Secher tilføjer:

"Det er en enestående anerkendelse at modtage en så fornem pris. At den ovenikøbet bærer Krogh-familiens navn er en stor ære, fordi jeg begrebsmæssigt er trådt i August Kroghs fodspor. August Krogh har været inspirationen for min forskning." 

 Fornem pris til diabetesforsker

 Her er vinderen af Venture Cup 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også