KL og Danske Regioner måske i samarbejde fra 2016

Selvom fusionen mellem KL og Danske Regioner først skal falde formelt i kraft i 2018, så kan man forvente fælles udspil allerede fra 2016, hvis generalforsamlingerne bakker op.
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten
Foto: Emil Ryge Christoffersen / Jyllands-Posten

Bliver fusionen mellem KL og Danske Regioner godkendt som planlagt i 2016, så behøver de ikke vente til 2018 med at samarbejde. Det er ellers først der, fusionen formelt vil træde i kraft.

Formand i Danske Regioner, Bent Hansen, siger nemlig til Altinget, at man nok vil se fælles udspil fra de to parter allerede fra foråret 2016, hvis de to organisationers generalforsamlinger godkender fusionsplanerne.

”Hvis fusionen bliver vedtaget i 2016, bliver der samme år oprettet fælles direktion og sekretariat. Og når vi så har et så tæt samarbejde, så kan man ikke længere forestille sig, at Danske Regioner og KL sender hver sit udspil ud og opfører sig, som om at den anden er modpart,” siger Bent Hansen til Altinget.

Bakker generalforsamlingerne op om fusionen allerede i 2015, så kan samarbejdet mellem de to gradvist blive tættere inden den formelle godkendelse. Ikke i form af fælles forhandlinger, men eventuelt ved hjælp af fælles formøder, inden man går til forhandlinger med regeringen, vurderer Bent Hansen.

 Regioner og kommuner slår sig sammen

 Sammenlægning er vigtig for telemedicin-området 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også