Der ses en forhøjet risiko for demens blandt mennesker, der har taget syrepumpehæmmere til behandling af mavesår og mavesyre.

Det skriver Nationalt Videnscenter for Demens i en pressemeddelelse.

Det er en række danske forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens og Aarhus Universitet, der står bag studiet om sammenhængen mellem brugen af syrepumpehæmmere og risikoen for at få en demenssygdom.

Syrepumpehæmmere bruges til medicinsk behandling af mavesår og tilbageløb af mavesyre til spiserøret.

Ifølge Nelsan Pourhadi, der er læge og forsker fra Nationalt Videnscenter for Demens, er den forhøjede demensrisiko tilstede, uanset hvornår man startede behandlingen.

”Vi fandt, at den forhøjede risiko er størst for de yngre demenstilfælde i aldersgruppen 60-69 år,” siger han.

Her er risikoen øget med omkring 36 procent sammenlignet med personer, der ikke har fået medicinen.

De så ligeledes en stigende forekomst af demens ved brug af behandlingen i længere tid.

I 2022 indløste over 600.000 danskere en recept på syrepumpehæmmere. Mere end 500.000 var 45 år og opefter.

”Flere studier viser, at mange patienter, der tager syrepumpehæmmere ikke nødvendigvis har behov for medicinen. Det tyder på et stort overforbrug.”

”Resultaterne fra det nye studie peger på vigtigheden af nøje at veje fordelene ved behandling mod risikoen for potentielle ulemper,” siger han.

Han understreger, at det ikke kan bekræftes, at det er medicinen i sig selv, der fører til den forhøjede risiko for demens.

”Der kan også være ukendte faktorer, som har indflydelse. Vi kan bare se, at de personer, der har taget medicinen, har højere risiko sammenlignet med dem, der ikke har taget medicinen,” siger Nelsan Pourhadi.

Han tilføjer dog, at studiet føjer sig til en række tidligere studie, der har vist resultater i samme stil.

Forskerne har undersøgt den voksne befolkning i Danmark over en periode på cirka 20 år ved hjælp af de danske sundhedsregistre.