Bjørnes vinterhi kan måske hjælpe mennesker til at undgå blodpropper

Forskere på Aarhus Universitet har fundet et protein i bjørne, der kan kaste lys over blodpropper i mennesker.
Ifølge Aarhus Universitet har alle bjørne været bedøvet i forbindelse med undersøgelserne, som har været godkendt af de dyreetiske myndigheder. | Foto: Sebastian Willnow/AP/Ritzau Scanpix
Ifølge Aarhus Universitet har alle bjørne været bedøvet i forbindelse med undersøgelserne, som har været godkendt af de dyreetiske myndigheder. | Foto: Sebastian Willnow/AP/Ritzau Scanpix
af ritzau

Efter 13 års arbejde med vilde svenske bjørne håber forskere fra Aarhus Universitet at have fundet et protein, der måske kan kaste lys over, hvordan blodpropper kan undgås hos inaktive mennesker.

Det fortæller universitetet i en pressemeddelelse fredag.

Arbejdet bunder i en undren over, hvorfor bjørne i vinterhi ikke får en blodprop, når de er inaktive i så lang tid. Modsat ses en øget risiko for blodpropper i mennesker, der er inaktive i lang tid.

Professor Ole Frøbert fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet forklarer, at særligt ét bestemt protein har fanget forskernes opmærksomhed.

”Dette protein er nøglen til en naturlig mekanisme til at beskytte kroppen mod blodpropper, når den ikke kan bevæge sig,” siger han i pressemeddelelsen.

”Fundet er meget spændende, da det potentielt kan have stor betydning for mennesker, der er i fare for at udvikle blodpropper på grund af inaktivitet.”

Det er proteinet HSP47, der har fanget forskernes opmærksomhed. Det er et protein i bjørnenes blodplader, som er centrale for udviklingen af blodpropper.

Når forskerne har sammenlignet blodprøver fra sommeren og vinteren, er proteinet næsten fraværende om vinteren, når bjørnene er i hi.

”Og da vi undersøgte mus, hvor genet, som danner HSP47 var fjernet, så vi, at musene stort set ikke var i stand til at danne blodpropper,” siger Ole Frøbert.

Den viden kan blive nyttig for mennesker, hvis man kan finde en måde at aktivere den mekanisme, som dæmper udviklingen af proteinet, hos mennesker, der er inaktive.

Aarhus Universitet peger på mennesker med skader på rygmarven som eksempel på en gruppe, som det potentielt kan påvirke.

Generelt er der flere ting ved bjørne i vinterhi, som forskerne leder efter svar på. Eksempelvis vil de også gerne vide, hvorfor bjørne ikke mister muskelmasse, når de er inaktive i vinterhi - modsat mennesker.

Forskernes arbejde med proteinet HSP47 er blevet udgivet i tidsskriftet Science.

Ifølge Aarhus Universitet har alle bjørne været bedøvet i forbindelse med undersøgelserne, som har været godkendt af de dyreetiske myndigheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også