Klongrise kan booste hjælpen mod uhelbredelig Alzheimer

Aarhus Universitet har klonet minigrise i håb om at få tidligere hjælp mod sygdommen Alzheimer hos mennesker.
Lektor Olav Michael Andersen og lektor Charlotte Brandt Sørensen fra Aarhus Universitet har på hver deres område blandt en række andre bidraget til udviklingen af de nye Alzheimer-grise. | Foto: Foto: Simon Fischel
Lektor Olav Michael Andersen og lektor Charlotte Brandt Sørensen fra Aarhus Universitet har på hver deres område blandt en række andre bidraget til udviklingen af de nye Alzheimer-grise. | Foto: Foto: Simon Fischel
af ritzau

Muterede minigrise kan give nyt håb for behandling af den uhelbredelige hjernesygdom alzheimer.

Forskere på Aarhus Universitet har klonet minigrise med mutation i et gen, der for nylig er identificeret som direkte årsag til Alzheimers sygdom.

I årtier har forskere verden rundt kæmpet for at forstå alzheimer.

Sygdommen medfører, at hukommelse, koncentration og evnen til at løse problemer svækkes. Personligheden ændrer sig, og patienten bliver uligevægtig.

Men nu har et samarbejde mellem Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet resulteret i en flok minigrise, der måske kan føre forskning og behandling af alzheimer et vigtigt skridt fremad.

På grund af genmutationen får grisene tegn på alzheimer i en ung alder. Det giver forskerne mulighed for at følge de tidlige tegn på sygdommen.

”Ved at studere ændringerne hos grisene kan vi bedre forstå de tidligste forandringer, før de taber hukommelsen og ændrer adfærd,” siger lektor Olav Michael Andersen. Han er førsteforfatter på studiet.

Håbet er at teste nye lægemidler, der kan bruges tidligt på mennesker.

Nis Peter Nissen er som direktør i Alzheimerforeningen glad for alt, der gør os klogere på, hvad der foregår i hjernen.

”Vi ved så meget mindre om hjernens funktioner i forhold til hjertets eller andre alvorlige sygdomme generelt,” siger han.

”Vi har ikke tidligere haft noget gennembrud i den medicinske behandling af alzheimer, som er lidt af en ørkenvandring.”

Man han peger også på, at lykkes det at møde sygdommen meget tidligere, vil det også have konsekvenser.

”Det kræver jo, at sundhedsvæsenet er parat til at udrede patienterne, når de første tegn viser sig.”

”Men vi bliver nødt til at indrette sundhedsvæsenet med plads til flere med en kognitiv sygdom i en tid, hvor vores deltagelse i samfundet jo handler meget om at have en velfungerende hjerne.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også