RS-virus er kommet tidligt i år

RS-virusset, der rammer fortrinsvis børn og ældre, er kommet tidligere end det plejer i år. Flere selskaber har kliniske studier i gang med vacciner mod sygdommen.
Foto: Brian Karmark/IND
Foto: Brian Karmark/IND

Forkølelsesvirusset RS-virus, som især rammer børn og ældre, er kommet ekstra tidligt i år.

Det skriver DR.

Lige nu er der markant flere børn indlagt på Region Midtjyllands hospitaler, i forhold til hvor mange der plejer at være på det her tidspunkt, lyder det fra DR, der har talt med overlæge på børne- og ungeafdelingen på Regionshospitalet Randers Bent Windelborg Nielsen.

”Det har været en noget atypisk efterårsmåned. Den har opført sig som en vintermåned,” siger han.

Fordi der er så mange børn med virusset allerede, er hospitalerne nødt til at arbejde sammen, ved at indlægge børnene det samme sted, skriver DR.

Der er lige nu ikke en godkendt vaccine mod luftvejssygdommen RSV, der i svære tilfælde kan føre til død hos de helt unge spædbørn og ældre.

Der er imidlertid kamp om at komme først på markedet, for de helt store spillere i form af Pfizer, GSK, Janssen og Moderna lige nu har vacciner på vej mod sygdommen. Også danske Bavarian Nordic er godt med i kampen med selskabets vaccine rettet mod ældre over 65.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også