Sundhedsstyrelsen vil vaccinere nærkontakter mod abekopper

Første to tilfælde af abekopper er bekræftet i Danmark. Nu vil myndigheder tilbyde vaccine til nære kontakter.
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
af ritzau

Sundhedsstyrelsen vil tilbyde en vaccine til personer, der har været i nær kontakt til smittede med abekopper. Det sker efter, at to danske borgere er blevet bekræftet smittet.

Det siger Bolette Søborg, overlæge og enhedschef Sundhedsstyrelsen, til DR Nyheder.

"Sundhedsstyrelsen vil tilbyde en vaccine til personer i nær kontakt med den smittede. Vaccinen skal gives, efter at man er blevet eksponeret for smitten og skal reducere risikoen for et alvorligt forløb," siger Bolette Søborg.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det vaccinen mod abekopper fra det danske firma Bavarian Nordic, der skal bruges.

Vaccinen er godkendt til brug mod kopper i Danmark, men ikke til abekopper.

Første person i Danmark er testet positiv for abekopper 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også