Vaccination mod lungebetændelse bliver gratis for ældre

For at beskytte personer over 65 år under coronaepidemien bliver pneumokokvaccinen gratis for disse borgere.
Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund

Fra mandag er det gratis for borgere over 65 år at blive vaccineret mod pneumokokker med vaccinen Pneumovax, der leveres af MSD.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbuddet skal sikre, at personer med særlig risiko for at udvikle en svær pneumokoksygdom ikke bliver smittet med sygdommen under coronaepidemien.

Penumokokker er en gruppe af bakterier, som kan forårsage lungebetændelse, boldforgiftning og meningitis.

Ifølge Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen, har borgere over 65 år og personer med kronisk sygdom en øget risiko for at udvikle disse sygdomme, hvis de bliver smittet med pneumokokbakterier.

"Disse grupper er samtidig i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, og vaccination mod pneumokokker skal sikre, at de ikke samtidig rammes af en alvorlig pneumokokinfektion under covid-19-epidemien. Vaccinationen beskytter ikke mod covid-19, men mod pneumokokinfektion og de alvorlige tilstande, der kan opstå i den forbindelse," siger Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

Tilbuddet med vaccinen er en del af en vaccinationspakke, som regeringen har vedtaget i forbindelse med coronaepidemien.

Formålet med pakken er at beskytte personer med særlig risiko for at blive ramt af andre infektionssygdomme end coronavirus.

Ud over borgere over 65 år er vaccinen gratis for personer med visse kroniske sygdomme.

MSD skal levere ny vaccine til udvidet vaccinationsprogram Folketinget vedtager ny vaccinationspakke Læger anbefaler gratis vaccination mod lungebetændelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også