De praktiserende læger er blevet mere tilbageholdende med at udskrive antibiotika til patienterne.

Det viser en ny opgørelse, som Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet står bag.

Tallene i den såkaldte Danmap-opgørelse viser, at primærsektoren, der især udgøres af de praktiserende læger, har reduceret forbruget af antibiotika med 18 procent siden 2011.

De praktiserende læger har engageret sig meget i at bringe antibiotikaforbruget ned. De har været særligt aktive, siden den nationale handlingsplan for antibiotika blev udarbejdet i løbet af 2016," siger overlæge Ute Wolff Sönksen, Statens Serum Institut.

Set med lægefaglige briller er det ønskeligt, at forbruget af antibiotika falder. 

Det mindsker risikoen for, at bakterier udvikler resistens og ikke - eller kun vanskeligt - lader sig behandle.

Mens de praktiserende læger har holdt igen med receptblokken, ses den modsatte udvikling på sygehusene.

Her er forbruget af antibiotika i den samme periode steget med ni procent.

"Lige nu bekymrer vi os mest over, at forbruget på sygehusene stiger. Vi er især bekymrede over, at forbruget af de kritisk vigtige antibiotika ikke er gået ned," siger Ute Wolff Sönksen.

De kritisk vigtige typer antibiotika hedder cefalosporiner, fluorkinoloner og carbapenemer.

De skal så vidt muligt forbeholdes meget syge patienter, eksempelvis med blodforgiftning, og ikke bruges bredt. 

Så sygehusene har ifølge Ute Wolff Sönksen fortsat en stor opgave foran sig.

"De skal i højere grad se på, om de kan skifte fra de bredspektrede antibiotika til mere smalspektrede penicilliner. De indebærer mindre risiko for, at bakterierne udvikler resistens," siger Ute Wolff Sönksen.

Danmap-programmet har siden 1995 overvåget brugen af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark.