Cannabisselskab tager milliardær ind som rådgiver

Aktiemarkedet belønner Aurora Cannabis for at have tilknyttet milliardæren Nelson Peltz som rådgiver.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Investorerne havde onsdag et godt øje til Aurora Cannabis, efter at selskabet har hyret milliardæren Nelson Peltz som strategisk rådgiver.

Aktien, der er noteret i både Canada og USA, steg med over 12 pct. på New York-børsen.

Nelson Peltz er partner i kapitalforvalteren Trian Fund Management med over 10 mia. dollar under administration. Hans nye opgave for Aurora bliver at rådgive om potentielle partnerskaber, skriver Bloomberg News.

Som honorar modtager Peltz 20 mio. optioner i Aurora med ret til at tegne et tilsvarende antal aktier for 10,34 canadiske dollar per styk.

Foreløbig ligner det en god forretning, da aktien er steget 10 pct. på den canadiske børs til 11,70 canadiske dollar.

Optionerne kan udnyttes kvartalsvist over de kommende fire år, og udnyttes de alle, bliver Peltz næststørste aktionær i cannabisselskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også