Over 100 forskere fra danske universiteter har siden 2009 publiceret forskningsartikler i såkaldt pseudovidenskabelige tidsskrifter og deltaget på ditto konferencer. Det viser en kortlægning foretaget af Ingeniøren.

Der er tale om forskere på alle niveauer lige fra ph.d.-studerende og professorer til eliteforskere og institutdirektører.

Det skader ikke alene forskernes eget ry og rygte – også selve videnskaben står på spil, når danske forskere på den måde er med til at holde liv i fuptidsskrifter, hvor man ikke kan stole på, at der er hold i de publicerede forskningsresultater, mener Lars Bjørnshauge.

Han har tidligere haft ledende stillinger ved forskningsbiblioteket på DTU og været bibliotekschef ved Lunds Universitet – i dag er han direktør for Directory of Open Access Journals (DOAJ).

"Min erfaring er, at mange forskere er under pres for at få noget på deres cv. Men ved at publicere de forkerte steder underminerer de deres eget renommé og eroderer tiltroen til videnskaben," siger han til Ingeniøren.

Ingeniørens kortlægning har fokus på to af de største blandt de pseudovidenskabelige udgivere, OMICS International og World Academy of Science, Engineering and Technology (WASET).

Begge er såkaldt Open Access-udgivere – det koster altså ikke penge at læse deres tidsskrifter – men ingen af dem er på hvidlisten hos DOAJ, da de ikke lever op til foreningens kriterier for transparente peer review-processer og god forskningsskik.

Ifølge Ingeniørens kortlægning har forskere fra fakulteter inden for teknik, sundhed og naturvidenskab på bl.a. DTU, Aarhus Universitet, SDU og Aalborg Universitet betalt for at levere indhold til de to udgivere.

Herunder et tocifret antal forskere fra DTU, hvilket har fået rektor Anders Bjarklev til at bede om en redegørelse fra sit eget universitet:

"Jeg prøver at få afdækket, hvor stort omfanget er, og jeg vil gerne have gang i en diskussion om det," siger Anders Bjarklev, der også er formand for Rektorkollegiet, de danske universiteters interesseorganisation.

Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Ingeniøren