Styrelse politianmelder Pharma Nord

Kosttilskudskoncernen Pharma Nord er blevet meldt til politiet af Fødevarestyrelsen, der mener, at virksomheden har gjort sig skyldig i kreativ markedsføring. Selskabet afviser.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En mistanke om såkaldt sygdomsanprisning har fået Fødevarestyrelsen til at politianmelde virksomheden Pharma Nord, skriver Jyskevestkysten.

Anmeldelsen kommer på baggrund af annoncer i en række udgivelser af magasinet Sund Forskning, hvor Pharma Nord i fem udgivelser indrykket ni annoncer vedrørende bestemte kosttilskud, der i de samme udgivelser fik omtale i flere af magasinets 20 redaktionelle artikler, der desuden er skrevet af en freelancejournalist tilknyttet Pharma Nord.

Til Jyskevestkysten afviser Pharma Nords marketingdirektør Aksel Munksgaard mistanken om kreativ markedsføring med henvisning til, at alle annoncer lever op til de gældende regler, men Fødevarestyrelsen fastholder sin anmeldelse.

"Det er korrekt, at annoncerne overholder alle gældende regler, men for os ser det ud som om, at alt det der ikke er tilladt at skrive i en annonce, har man så fået skrevet i en redaktionel artikel, der i magasinet står tæt på annoncerne. Dertil kan vi konstatere, at den journalist, der har skrevet artiklerne, også har fået løn fra Pharma Nord i samme periode," siger Michael Rosenmark, der er chef for Fødevarestyrelsens rejsehold, til avisen.

Kosttilskudskæmpe taber retsstrid mod Skat: Kan ikke få fradrag for gigantiske valutatab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også