USA overvejer forbud mod salg af e-cigaretter på nettet

Til november vil de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, komme med et nyt udspil om elektroniske cigaretter, der blandt andet skal bremse unges brug.

Et stigende forbrug af e-cigaretter blandt unge har fået de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, til at overveje et indgreb på markedet.

Det sagde myndighedens øverste chef, Scott Gottlieb, ved en paneldebat tirdag, skriver Reuters.

En konkret overvejelse er således at forbyde salget af e-cigaretter via internetbutikker, ligesom FDA tidligere på måneden også luftede et forslag om at forbyde såkaldt e-væske med smag, der har vist sig et gøre brug af elektroniske cigaretter mere attraktive blandt unge.

I et brev på myndighedens hjemmeside har Gottlieb tidligere fortalt, at myndighedens indsatser for stoppe unges brug af e-cigaretter kan betyde indgreb, der vil ramme også andre end unge forbrugere.

"Det står klart for mig, at for at begrænse unges adgang til e-cigaretter er vi nødt til også at begrænse mulighederne for voksne, der ønsker at skifte fra traditonelle cigaretter til e-cigaretter," skrev direktøren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også