Fujifilm-topchef udpeger endnu en ny direktør til "strategisk lederskab"

Den nye direktør er hentet tilbage til Fujifilm Diosynth Biotechnologies fra en stilling i Biogen. 
Foto: Liselotte Plenov / Fotorummet / Pr
Foto: Liselotte Plenov / Fotorummet / Pr

Blot få dage efter at Fujifilm Diosynth Biotechnologies fandt sin nye HR-direktør, kan adm. direktør Lars Petersen præsentere endnu en ny direktør på ledelsesgangen i den japanske kontraktproducent med faciliteter i Hillerød. 

Det bliver den tidligere globale Biogen-chef Maja Pedersen, der vender tilbage til Fujifilm som ny kvalitetsdirektør og medlem af den øverste ledelse med øjeblikkelig virkning.

Det skriver Fujifilm i en pressemeddelelse.

Maja Pedersen har mere end 20 års ledelseserfaring fra biovidenskab og biopharma, hvor hun har haft ledende stillinger inden for kvalitetssikring og -kontrol, regulatoriske anliggender og ekstern produktion, lyder det.

Maja Pedersen vender således tilbage til Fujifilm fra Biogen, hvor hun senest fungerede som global chef for ekstern produktion med ansvar for hele CDMO-netværket, lyder det.

Før det var hun kvalitetschef hos både Fujifilm og senere Biogen. 

”Vi er glade for at byde Maja Pedersen velkommen tilbage til Fujifilm Diosynth Biotechnologies for at lede vores globale kvalitetsinitiativer,” siger Lars Petersen i pressemeddelelsen. Han fortsætter:

”Hun har stor erfaring med at drive en kvalitetskultur med fokus på patienter og med en fast tro på kvalitet som en katalysator, der har vist sig at give resultater i form af stærkt kvalitetsejerskab på tværs af funktioner.”

Fujifilm producerer lægemidler på bestilling fra fabrikker i USA, Storbritannien og i Hillerød i Danmark og havde i sit seneste årsregnskab en omsætning på ca. 7 mia. kr. og forventer i 2025 en global årlig omsætning på over 9,5 mia. kr. Herefter forventes en årlig vækst på 20 pct. på grund af større produktionskapacitet og stigende global efterspørgsel på produktion af biologiske lægemidler i stor skala.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også