MedWatch

Region Hovedstaden finder ny regionsdirektør internt

Jens Gordon Clausen forfremmes til øverste direktør for Region Hovedstaden efter Svend Hartling, der stoppede i efteråret.

Foto: Region Hovedstaden / PR

Efter seks år som koncerndirektør i Region Hovedstaden er Jens Gordon Clausen fra april udnævnt til øverste chef, regionsdirektør, samme sted.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse, efter at regionspolitikerne ved et ekstraordinært møde tirsdag har godkendt ansættelsen.

Jens Gordon Clausen har de seneste seks år været koncerndirektør for bl.a. økonomi, it, hospitalsbyggerier, ejendomme og HR, og han tiltræder fra april stillingen som regionsdirektør.

"Jeg er meget glad for, at Jens som øverste leder vil være med til at udvikle regionen de kommende år. Jeg og mine kolleger i regionsrådet kender Jens som en utrolig kompetent og lyttende leder, der med stor ro og ordentlighed, har håndteret de store udfordringer, vi har oplevet med bl.a. digitalisering og hospitalsbyggerier. Jeg er sikker på, at Jens også er den rigtige til både at sikre det fokus, som vi allerede har på bl.a. patienternes rettigheder og udviklingen af et mere menneskeligt sundhedsvæsen," siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i meddelelsen.

Jens Gordon Clausen efterfølger Svend Hartling, der gik på pension ved udgangen af september 2020. Fremover udgøres koncerndirektionen således af Jens Gordon Clausen og lægefaglig koncerndirektør Dorthe Crüger.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier