Anker Lundemose brugte ikke mange sekunder på at bekymre sig om jobsikkerhed, da han før årtusindeskiftet sagde sin stilling op hos Novo Nordisk for at kaste sig ud i sit første eventyr som biotekiværksætter.

"Det tænkte jeg ikke på overhovedet. Jeg havde en fuldstændig fast og naiv tro på, at det nok skulle gå altsammen," fortæller Anker Lundemose til MedWatch.

Biotekchefen, der dengang var i sine 30'ere, havde sammen med sine medstiftere fået tæt på 90 mio. kr. til firmaet Pantheco på et tidspunkt, hvor den nu hedengangne investeringsfond Bankinvest for første gang i Danmark dryssede millioner over biotekselskaber.

"Jeg syntes, det var enormt spændende, at Bankinvest havde rejst en fond, der gjorde, at det kunne lade sig gøre at lave de her selskaber. Pantheco blev stiftet 14 dage før Genmab. Zealand Pharma, som jo er en succes på børsen i dag, blev også stiftet lige omkring det tidspunkt," fortæller Anker Lundemose.

"Selvfølgelig kunne jeg være blevet hos Novo Nordisk, men det andet var bare for spændende. Det skulle prøves," siger han.

Ligesom Genmab endte Pantheco med at blive en succeshistorie, selvom selskabets allerførste lægemiddelhåb ikke virkede.

Pantheco blev i 2003 lagt sammen med biotekfirmaet Cureon og fik et nyt navn – Santaris Pharma – og 11 år senere blev firmaet solgt til Roche for 1,7 mia. kr. og over en milliard i milepælsbetalinger.

Anker Lundemose fortrød aldrig sin beslutning om at forlade Novo Nordisk for biotekverdenen – tværtimod lagde den beslutning linjen for resten af en lang karriere.

"Det bedste, jeg har gjort i min karriere, er, at jeg har taget imod mulighederne, når de har været der. Jeg var aldrig nervøs for, om det var for risikabelt. Den strategi har betalt sig," siger Anker Lundemose.

"Mit råd til andre vil være, at hvis man har mulighed for at kaste sig ud i spændende nye projekter, firmaer eller arbejde i udlandet, hvor ens familie og omgangskreds måske synes, det er risikofyldt, så bør man alligevel overveje det," siger han videre.

Spændingen er drivkraften

Anker Lundemose har siden Pantheco været involveret i omtrent 15 biotekselskaber. Han har været adm. direktør i engelske Prosidion, norske Bionor Pharma og er i dag topchef i det engelske biotekfirma Mission Therapeutics.

Han har været bestyrelsesmedlem i selskaber som Saniona og Symphogen og sidder i dag i bestyrelsen hos Antag Therapeutics, Inthera Bioscience i Schweiz og Søren Bregenholts Macrophage Pharma i England.

Specialiteten er, som det fremgår af hans CV, risikofyldte biotekfirmaer i det tidlige stadie, hvor det er umuligt at sætte fremtiden på formel.

"Hvis man ser tilbage på mange af de selskaber, jeg har været indblandet i, så har det været muligheder for at arbejde sammen med dygtige og spændende mennesker om banebrydende og spændende teknologier. Det har været drivkraften," siger Anker Lundemose.

Kvalitetsløft i dansk biotek

I 2002 tog Anker Lundemose endnu en omvæltende karrieremæssig beslutning, da han sagde ja til et job i England, hvor han skulle oprette og lede et spinout fra selskabet OSI Pharmaceuticals med fokus på diabetesmidler.

Selskabet fik navnet Prosidion og Anker Lundemose indhentede blandt andet en patentportefølje på diabetesmidler af typen DPP-4-hæmmere, som flere år senere blev solgt for 4,1 mia. kr.

Anker Lundemose har boet i England siden, men har haft tæt kontakt med hjemlandet gennem blandt andet bestyrelsesposter og senest en plads i en udvælgelseskomité hos Novo Nordisk Fondens støtteinitiativ Bioinnovation Institute.

Han er imponeret over den udvikling, den danske biotekbranche har været igennem, siden han selv delvist forlod den.

"Da jeg tog til udlandet for 17 år siden, ville jeg have sagt til folk i branchen, at de også skulle tage til udlandet. Men siden da må jeg sige, at der virkelig er sket et kvalitetsløft i den danske forskning. Der er kommet en forståelse for at lave selskaber og videnskab i høj klasse – på et niveau, som simpelthen ikke var der for 17 år siden," siger Anker Lundemose.

Nærmer os toppen

Den erfarne biotekchef fortæller samtidig, at der er sket et kulturskifte hos især nyuddannede biotekfolk og deres virkelyst.

"Da jeg var ung, skulle alle mennesker ansættes i store, velrenommerede virksomheder som Mærsk eller Novo Nordisk. Man skulle ind de "rigtige steder", og så kørte ens liv og karriere derfra. Men de unge mennesker i dag vil starte deres eget. De vil være entreprenører – om det så er biotek eller fintech, eller hvad det ellers kunne være. Det er ekstremt spændende, at Danmark er nået dertil," siger Anker Lundemose.

Den kultur, kombineret med Danmarks venturekapital- og fondsmiljø og hvad Anker Lundemose ser som et mere kommercielt fokus på universiteterne, skaber en mulighed for at løfte den danske biotekbranche helt op i øverste verdensklasse, mener biotekchefen.

"Hvis man kombinerer alt det, så begynder man at have en klynge i Danmark, hvor life science kommer op at køre på et helt andet plan – som begynder at ligne det, der sker for eksempel i Cambridge-området (i England, red.) eller i USA," siger Anker Lundemose.

Brexit er en mulighed

Mens ordet "brexit" herhjemme efterhånden har været genstandsled i så mange avisoverskrifter, at det hænger de fleste danskere ud af halsen, så er det anderledes tæt på for Anker Lundemose og hans britiskbaserede virksomhed.

Han erklærer sig bekymret for konsekvenserne for Mission Therapeutics. Som han siger: "England er et interessant land – bortset lige fra brexit."

Men omvendt ser han også, at brexit kan ende med at blive en gylden chance for den danske biotekbranche.

"Jeg siger til investorer og folk fra Bioinnovation Institute, som jeg arbejder med i Danmark, at det er en unik mulighed for Danmark. Når man andre steder i Europa gør livet sværere for sig selv, så skaber det jo nogle muligheder for at bygge en klynge op i Danmark – jeg vil ikke sige på bekostning af andre, men det er et opportunt tidspunkt," siger Anker Lundemose.

Intet rigtigt og forkert

Anker Lundemoses seneste biotekeventyr er som nævnt Mission Therapeutics, der udvikler prækliniske midler mod hjernesygdomme og fibrosesygdomme.

Selskabet fik 520 mio. kr. i 2016 fra blandt andet Roche Venture Fund, Pfizer Venture Investments og venturefonden Sofinnova Partners til at udvikle midler, der er rettet mod cellernes kraftværk – mitokondrierne.

"Det er en ny platform, ny kemi, ny biologi, nyt alting. Så vi har givet os selv alle de udfordringer, der overhovedet eksisterer," siger Anker Lundemose om firmaet, og fortsætter:

"Det er jo det, biotek handler om. At bevæge sig ind i områder, ingen har været i før, og så prøve at få tingene til at lykkes."

"Der er ikke nogen strategi for, hvad der er rigtigt og forkert i den her branche. Man skal lave noget, hvor forskningen er god, teamet er godt, og hvor der er nogle fantastiske muligheder for at ændre verden eller behandlingsmulighederne for patienterne," siger Anker Lundemose.