MedWatch

Tommy Ahlers er ny forskningsminister

Erhvervsmanden og iværksætteren Tommy Ahlers bliver ny uddannelses- og forskningsminister, efter at Søren Pind (V) har forladt dansk politik. Det oplyser Statsministeriet.

Foto: Niels Hougaard/Polfoto

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har hentet serieiværksætteren Tommy Ahlers til en plads i regeringen, hvor han er udnævnt til ny minister for uddannelses- og forskning.

Det oplyser Statsministeret.

Tommy Ahlers, der blandt andet er kendt fra iværksætterprogrammet "Løvens hule" på DR1, har udover at have stiftet en række selskaber også været involeret i Leo Pharmas digitale innovationssatsning Leo Innovation Lab, hvor han er bestyrelsesmedlem og fra starten har været med til at sætte holdet i kraft af en plads i ansættelsesudvalget.

Lars Løkke Rasmussen har et godt kendskab til Ahlers. Den nyudnævnte minister er nemlig medlem af regeringens Disruptionråd. Statsministeriet oplyser, at Ahlers fortsætter i Disruptionrådet.

Ahlers er en del af en ministerrokade, som statsministeren skulle lave, efter at både Søren Pind (V) og den nu tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) tirsdag trådte tilbage.

Pind stopper helt i dansk politik, mens Lunde Larsen fortsætter i Folketinget frem til næste valg. Ny miljø- og fødevareminister bliver Venstres hidtidige politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

Tommy Ahlers vil søge opstilling for Venstre ved næste folketingsvalg, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

"Jeg har masser af visioner og masser af holdninger. Men nu har jeg været vidende om det her i 14 timer, så jeg skal lige ind i stoffet," lyder det fra den nyudnævnte minister.

Derfor siger Tommy Ahlers ja til ministerpost 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier