Sarah Lindegaard ny kommunikationskonsulent i Medicoindustrien

Sarah Lindegaard er tiltrådt som kommunikationskonsulent i Medicoindustrien, der er brancheforening for de danske producenter af medicoteknisk udstyr.
Hun kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver i Rostra Kommunikation, hvor hun primært har arbejdet med politisk og strategisk kommunikation inden for sundhedsområdet.
”Jeg ser frem til at arbejde i en af Danmarks største og mest betydningsfulde brancher, medicobranchen. Medicoindustrien har en vigtig rolle i branchen og er en spændende organisation, som er med til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med innovative og omkostningseffektive løsninger til gavn for patienter og samfund,” siger hun i en udtalelse.
Sarah er uddannet cand.ling.merc. i international erhvervskommunikation og europæiske studier fra Copenhagen Business School.
Hun efterfølger Christian Fomsgaard Johansen, der 1. november skiftede til en stilling hos William Demant.