Italiensk høreapparatforhandler stormer mod nyt rekordår

Den italienske høreapparatforhandler Amplifon, der sælger høreapparater fra både William Demant Holding og GN Hearing, havde endnu en gang masser af vækst i tredje kvartal, hvor både toplinjen og driften viste markant fremgang.
AF RITZAU FINANS

Amplifon omsatte i kvartalet for 278 mio. euro mod 259,7 mio. euro i tredje kvartal sidste år, hvilket svarer til en fremgang på 7 pct.

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) steg samtidig til 22,3 mio. euro i den fortsættende del af forretningen fra 20,8 mio. euro i tredje kvartal 2016. Det svarer til en fremgang på 7,1 pct.

På bundlinjen voksede nettooverskuddet samtidig med hele 14,9 pct. til 11,2 mio. euro fra 9,7 mio. euro et år tidligere.

"Vi er tilfredse med vores vej mod stærk vækst og forbedret profitabilitet, som vi har forfulgt siden begyndelsen af året. Resultaterne, som vi har opnået indtil nu, giver os mulighed for at forberede os på endnu et rekordår," siger Enrico Vita, der er administrerende direktør hos Amplifon, i regnskabet.

Det italienske selskab har Europa som sit hovedmarked og sidder på knap 10 pct. af det globale marked inden for detailsalg af høreapparater. Selskabet sælger høreapparater fra omkring 4000 butikker i 22 forskellige lande på verdensplan.

Amplifon sælger høreapparater fra både William Demant Holding og GN Hearing, men sidstnævnte er den samlet set klart største leverandør til Amplifon på verdensplan - efterfulgt af EQT-ejede Sivantos, det tidligere Siemens Audiology.

 Italienske købssignaler er godt nyt for GN

 Amplifon leverer fremgang

 Italiensk høreapparatforhandler kom stærkt i gang med 2017 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også