Medtronic får grønt lys til ny software til dyb hjernestimulering

En opdateret software til Medtronics hjernepacemaker er blevet godkendt til brug i EU.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

Medicoproducenten Medtronic har fået EU-godkendt en opdateret version af den software, der driver selskabets løsning til dyb hjernestimulering.

I en pressemeddelelse skriver Medtronic, at SureTune-softwaren i den netop godkendte tredje version, gør det nemmere for læger at analysere og planlægge, hvordan den enkelte patienters implantat skal programmeres for at opnå det bedste resultat.

Dyb hjernestimulering er en behandling, der fungerer ved, at man fastsætter elektroder på et bestemt område på hjernen, hvorefter man ved hjælp af en hjernepacemaker stimulerer området med højfrekvente elektriske impulser. Metoden bruges primært inden for behandling af Parkinsons sygdom, men den bruges også inden for andre neurologiske lidelser som familiær rysten, dystoni og epilepsi.

SureTune3 er endnu ikke godkendt i USA.

Medtronic får ny Parkinsons-godkendelse for hjerneudstyr

Medtronic køber hjernefirma i milliardhandel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også