Philips vil købe medicoselskab

Hollandske Philips betaler 14 mia. kr. for det amerikanske selskab Spectranetics, der fremstiller medicoteknisk udstyr til behandling af hjerte-kar-sygdom.
Foto: /ritzau/AP/Peter Dejong
Foto: /ritzau/AP/Peter Dejong

Amerikanske Spectranetics og hollandske Philips er enige om vilkårene for en handel, der gør det amerikanske selskab til en del af den hollandske teknologikoncern.

Det oplyser parterne i en pressemeddelelse onsdag morgen.

Ifølge Reuters betaler Philips 38,5 amerikanske dollars pr aktie i Spectranetics svarende til en samlet pris på 1,9 mia. euro (ca. 14 mia. kr) for selskabet, der fremstiller medicoteknisk udstyr til behandling af hjerte-kar-sygdom såsom lasere og balloner, der bruges til behandling af åreforkalkning.

Det giver investorerne en præmie på 27 pct. i forhold til kursen ved børsluk tirsdag.

Spectranetics forventer tocifret vækst i 2017 og en omsætning på 300 mio. dollars.

 Philips' mini-diagnostik rykker ind i ny fase 

 Philips og Qualcomm indgår teknologisamarbejde

 Dansk medicoselskab indgår licensaftale med Philips  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også