Össur fortsætter med at konsolidere sig via opkøb

Økonomisk Ugebrev Formue tror ikke på kortsigtede kursstigninger i islandske Össur, men ugebrevet er mere positiv på den lange bane.
Foto: össur
Foto: össur
AF RITZAU FINANS

Össurs regnskab for de første ni måneder af i år blev fremlagt 26. oktober og viste en fremgang i omsætningen på 7 pct. til 382 mio. dollar drevet af stærk fremgang i salget af proteser. Til gengæld er Össurs driftsudgifter også skudt kraftigt i vejret med 10 pct. til 330 mio. dollar, hvilket presser indtjeningen.

Det skriver Økonomisk Ugebrev Formue.

Stigningen i driftsudgifterne forårsages af blandt andet opkøbet af virksomheden Touch Bionics i april samt en stigning i den islandske krone i forhold til vigtige verdensvalutaer, hvilket har bidraget til en øgning i produktionsomkostningerne.

"Overordnet set betyder dette, at driftsresultatet på EBITDA-niveau faldt i både dollar og islandske kroner," skriver ugebrevet.

Ved den nuværende prissætning omkring 25 kr er Össur værdisat til en markedsværdi på 1,66 mia. dollar.

"Leverer selskabet et overskud efter skat i det leje, vi har anført (53-54 mio. dollar, red.), så svarer det til en 2016 P/E på cirka 31," oplyser ugebrevet.

Det vurderes hverken som synderligt højt eller lavt, da ugebrevet også ser gode muligheder for vækst fremadrettet for Össur, når synergierne fra opkøbet af Touch Bionics og Medi Prosthetics for alvor begynder at vise sig i 2017.

"Kortsigtet tror vi ikke på kursstigninger i Össur, da fjerde kvartal tegner vanskeligt rent indtjeningsmæssigt. På den lange bane er vi noget mere positive," konkluderer ugebrevet, der sætter kursmålet til 27 kr. på et års sigt mod en slutkurs fredag på 25 kr.

Össur-topchef: Vi er næsten, hvor vi skal være i USA

Opkøb og stærk krone giver højere salg og lavere indtjening hos Össur

Össur-direktør: Vi vil være en totalløsning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også