Ambu-topchef pessimistisk om amerikansk frihandelsaftale

Adm. direktør i medicokoncernen Ambu, Lars Marcher, frygter, at en frihandelsaftale mellem EU og USA har lange udsigter - uanset, hvem der bliver USA's næste præsident. Bundlinjen er direkte påvirket af en frihandelsaftale, lyder det fra topchefen.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Uanset om det er Hillary Clinton eller Donald Trump, der efter valget tirsdag, står tilbage som USA's næste præsident, vil udsigterne til en frihandelsaftale, TTIP, mellem Europa og USA, være sorte. Sådan lyder det fra Ambus topchef, Lars Marcher, i Dagbladet Børsen mandag, hvor han giver udtryk for sin frygt omkring begge præsidentkandidaters skepsis over for frihandel.

En frihandelaftale med USA har nemlig stor betydning for Ambu, der har over halvdelen af sin samlede forrretning i USA.

"I bund og grund vil det påvirke vores bundlinje, fordi vi kan investere nogle af de omkostninger og procesting aktivt i salgsfremmende aktiviteter, udvikling eller andre ting. Så for Ambu: Jo lettere det er, desto bedre er det også for virksomheden," siger Lars Marcher til Dagbladet Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også