Oticons topprodukt er klar til amerikanske veteraner

I næste måned er William Demants nye tophøreapparat Oticon Opn klar til at blive lanceret i den vigtige amerikanske kanal Veterans Affairs.
Foto: Jens Dreisling, Polfoto (arkiv)
Foto: Jens Dreisling, Polfoto (arkiv)

Den 1. november træder William Demant Holdings nye topprodukt inden for høreapparater, Oticon Opn, ind i den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA), der tilpasser høreapparater til militærveteraner og deres familier.

Og det skulle gerne hjælpe det danske selskab til at løfte markedsandelen fra de nuværende knap 10 pct.

"Opn er blevet godkendt til VA, så det bliver introduceret 1. november. Det vil øge vores konkurrenceevne der, håber vi. Vi er meget forsigtige med at fortælle, hvad det kan give os på kort sigt, men det skulle selvfølgelig meget gerne være med til at drive vækst for os i VA," siger Søren Nielsen, der er viceadministrerende direktør for William Demant Holding og topchef for Oticon, til Ritzau Finans.

Generelt set fik Oticon Opn, som William Demant selv har så store forventninger til, at selskabet selv kaldte det et paradigmeskift i industrien, en flot start ved lanceringen i juni, hvor salget blev løftet massivt.

Siden faldt salget dog kraftigt tilbage igen - ifølge William Demant selv på grund af sommerferien - men nu skulle omsætningen af det nye topprodukt atter være på vej op.

"Vi har set et fint løft igen efter sommerferien. Så vi kører videre på en succesfuld produktintroduktion her i efteråret," siger Søren Nielsen.

 William Demant klar med to nye Opn-udgaver

 Genopladelige batterier endnu ikke helt grydeklare

 Ugebrev: WDH's aktiekurs afhænger på kort sigt af nyt produkt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også