Coloplast-direktør: Brexit blandt årsagerne til nedpræcisering

Ikke uventet har briternes exit fra EU vist sig at give smæk til Coloplasts resultater for tredje kvartal, da Storbritannien er et af selskabets vigtigste markeder.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Et svækket pund er en af grundene til, at Coloplast i regnskabet for tredje kvartal må sænke forventningerne til salgsvæksten i danske kroner, fortæller selskabets administrerende direktør, Lars Rasmussen.

Selskabet venter nu en salgsvækst i kroner på omkring 6 pct. mod tidligere 6-7 pct.

"Den organiske vækst er fuldstændig som forventet, men vi er nødt til at justere for, at når vi veksler om til danske kroner, så er vi ramt af, at blandt andet den argentinske valuta er gået meget ned, og vi er selvfølgelig også påvirkede af, at pundet er gået ned som konsekvens af brexit," siger Lars Rasmussen.

 Lars Rasmussen: "Det er dødærgerligt" 

Salgsvæksten i kroner var på 4 pct. i tredje kvartal, mens Coloplast havde en organisk vækst på 8 pct. i perioden.

Det er tredje gang på tre kvartaler, at Coloplast er negativt påvirket af valuta, mens den organiske vækst - altså salgsvæksten i lokal valuta - gennem alle ni måneder er blevet fastholdt på 7-8 pct.

Lars Rasmussen kommer ikke nærmere ind på, hvor stor en del af nedpræciseringen, der skyldes pundets svækkelsen som følge brexit-afstemningen, der fandt sted 23. juni.

"For kvartalet har det større "impact", end det havde de første ni måneder," siger han.

Storbritannien er det vigtigste marked for Coloplast, og selskabet har ingen planer om at stoppe med at investere i landet, efter at briterne har stemt for at forlade EU-samarbejdet.

 Coloplast øger indtjeningen markant

 Britisk life science mister både penge og talenter efter Brexit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også