Modsatte anbefalinger fra banker om GN

Den ene siger køb og den anden siger sælg. Anbefalingerne og kursmålene fra bankerne er i den grad modsatrettede, når det gælder GN Store Nord, der afleverede halvårsregnskab i går.
Foto: GN Store Nord/PR
Foto: GN Store Nord/PR
AF RITZAU FINANS OG LOUISE WENDT JENSEN

Den norske storbank DNB løfter sit kursmål for GN Store Nord-aktien, efter at GN Group afleverede sit regnskab for andet kvartal torsdag morgen og blev belønnet kraftigt i aktiemarkedet.

Kursmålet hæves til 160 kr. fra 145 kr., mens anbefalingen fastholdes i positivt terræn på "køb".

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Nordea har dog også nærmere på GN Group efter torsdagens regnskab, og her sænker banken anbefalingen for selskabets aktie til "sælg" fra "hold".

Kursmålet skæres også en lille tak til 128 kr. fra tidligere 130 kr., viser data fra Bloomberg News.

Hos det amerikanske finanshus JPMorgan ser analytikerne imidlertid også mere positivt på GN-aktien, og kursmålet løftes til 188 kr. fra tidligere 174 kr. Anbefalingen "overvægt" fastholdes.

Høreapparat- og headsetselskabets aktie endte helt i toppen af det danske eliteindeks torsdag, efter at selskabet fremlagde et regnskab, der var bedre end ventet blandt analytikerne.

GN-aktien endte torsdagen med et løft på 7,7 pct. til 139,30 kr., mens den faldt lidt igen med 0,2 pct. til 139 kr. fredag formiddag.

 GN mister stor amerikansk kontrakt

 GN-aktien sendes til tops efter regnskab

 GN Hearing leverer tocifret vækst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også